#195806
Anonym

Nej, hvor når Rigsretten afviste konspirationsteorierne, så ville du jo bare hævde, at Rigsretten var manipuleret.

Det du fornægter er, at der kan eksistere nogen form for objektiv målestok med den vidtgående konskevens, at der ikke etableres nogen rationel debat om banksektoren.

Din argumentationsform synes at være, hvis et resultat strider imod mine grundsynspunkter, så må det være manipuleret og skal derfor ikke medgå i betragtningen.

Men stil dig selv dette spørgsmål:

Når Amagerbanken, Roskilde Bank, EBH Bank, Fionia Bank og mange andre banker kunne holde tabene skjult og holde sig selv flydende i nogen tid (læs 4-8 kvartaler) hvorfor kan Danske Bank, hvis udlånsbogen virkelig var så rådden som du antyder levere et mia. overskud i 2008, i 2009, i 2010, i 2011 og et endnu større mia. overskud i 2012.

Hvis udlånsbogen vitterlig var så rådden og pengene var tabt, ville tabene så kunne holdes skjulte på 6 år. Ville de så ikke være kommet op til overfladende? Svaret er et RUNGENDE, jo tabene ville være blevet synlige for længe siden.

Og uanset hvad du måtte mene, så Finanstilsynet om muligt endnu hårdere til de kommende SIFI-institutter end de gør til de små pengeinstitutter. Havde Danske Bank været et lille pengeinstitut, så havde de aldrig fået et påbud om at skabe mere balance mellem ind- og udlån og funde sig med længere løbetid. En lokalbank havde højest fået en risikooplysning om den (efter finanstilsynets opfattelse) eksisterende ubalance – lige som vi ser det at halvdelen af sparekasserne ved hvert besøg – nærmest som en standard – får en risikooplysning omkring landbrugskundernes andel af udlånet.

Til den med Stein Bagger – er den ikke efterhånden ved at være vel billig. Mig bekendt har Danske Bank ikke haft ret mange tab på leasing, dvs. at man har undgået mange andre leasingfiduser. Derudover så glemmer du pointen om, at Danske Bank faktisk havde re-assureret sig mod svindelrisikoen, så de tabte ikke en krone på Stein Bagger.

Slutteligt, så vil jeg igen fremhæve, at der skal to til en tango. De mange teknisk insolvente fjolser, ja jeg sagde FJOLSER, som åbenlyst købte for dyrt i 2004, 2005, 2006 og 2006 kan ikke fralægge sig det personlige ansvar.

De teknisk insolvente flextåber gjorde ikke det, der havde være god latin de sidste 100 år, nemlig at spare op og undgå at bringe sig selv i en sårbar situation. Flextåberne undlod at stille sig selv det helt simple spørgsmål – “når noget lyder for godt til at være sandt, mon så ikke det er for godt til at være sandt?". Kan det virkelig passe at boligpriserne kan blive ved med at vokse dobbelt så hurtigt som de almindelige lønninger? Hvor skal pengene komme fra? Havde man gjort det, så ville man have undladt at byde boligerne op i et alt for højt prisniveau og dermed var man ikke kommet i klemme i dag. Og mange studerende burde også have stillet sig selv spørgsmålet. Når nu tidligere har været sådan, at man ikke kunne købe bolig før man var færdig med studierne og havde en stabil indtjening, hvorfor kan man så pludselig under en bragende højkonjunktur låne til en dyr bolig uden indkomst? Hvad er min horisont på studieboliginvesteringen? Kan jeg sælge boligen igen til samme pris hvis jeg om 2 år får mit første “rigtige job" i den anden ende af landet?

Svaret på alle disse spørgsmål er selvfølgelig, at danskerne befandt sig i en kollektiv guldfebertilstand og burde have forholdt sig mere kritisk til tingene.

Private har selvfølgelig en ret til at tjene penge på deres boliginvesteringer, men de har altså også en mulighed for at gå fallit, hvis investeringen går galt. Hvor er det personlige ansvar henne i debatten?

Det er så nemt for den lille mand, flextossen, der jo et eller andet sted godt ved, at man tog en stor chance ved at sætte sig dyrt i forhold til indkomsten – ovenikøbet med variabel finansiering – at skyde hele skylden på bankerne.

Men lige så idiotisk det er, når amerikanske retssystem dømmer en autocamperproducent til at give erstatning til kunden, der kørte i grøften, fordi hun troede hun kunne slippe rettet under kørsel og gå om bag i vognen og lave kaffe når blot man slog fartpilot til, lige så tåbeligt er det at give bankerne skylden for den personlige ulykke folk har bragt sig selv i ved at købe for dyrt eller slet og ret være uheldige.