#195282
HalliHallo

Til orientering skal blot oplyses, at jeg nu har været nede i vores Nordea-filial, der oplyste, at min nabo kan blive flyttet over til dem straks uden at skulle betale gebyr for noget som helst, blot hun er tilmeldt “gratis hverdag". Et Visa/Dankort, som hun hidtil har betalt 150 kr. for i Danske Bank, får hun nu helt uden gebyr, så det er jo ikke nogen dårlig forretning for hende.

Så hvad “test" har skrevet ovenover er direkte usandt, og sikkert skrevet mod bedre vidende, så jeg vil endnu engang advare alle potentielle spørgsmålsstillere: Lad være med at følge de råd der gives herinde, da de ofte er mangelfulde eller endog direkte forkerte, som det ses her. Denne mand tænker tilsyneladende kun på Danske Banks ve og vel, og er oven i købet villig til at fordreje virkligheden for at fornægte at banken er bl
evet alt for dyr for den almindelig lønmodtagerkunde, der ikke har store store lån eller indlån.

Men mon ikke Danske Bank skyder sig selv i foden ved at køre så drastisk frem, da rigtig mange kunder nu kan se at deres bank hele tiden er i et dårligt lys i medierne med kæmpestore tab på udlån, ventetid på kassebetjening på over 1 time for kunderne i f.eks Århus, indførelse af 131 kasseløse filialer, hvis ikke kundens filial da ikke helt lukkes, og nu sidst men ikke mindst indførelse af høje abonnementsgebyrer.

Personlig har jeg dog stadig Danske Bank som min sekundære forbindelse, men skal også selv til at finde en en ny snarest muligt eller senest i løbet af sommeren. Nej, gode gamle Danske Bank, den går ikke med mig, det var den sidste dråbe, der……………..

Så det er meget nemt at tjene 4-500 kr. ved at skifte væk fra Danske Bank, hvilket endvidere svarer til næsten 800 kr. før skat for en normal kunde, og det syntes jeg da er værd at tage med, især når jeg ikke kan se hvad det er for store fordele man får ved at blive i banken. Kun at man kun kan hæve i andre bankers automater uden gebyr, hvilket jeg alligevel aldrig kunne drømme om.