Til Fair debat:

Dit aktuelle (såvel som dit tidligere) indlæg er så usammenhængende, at det er meget sævrt at forså, hvad du egentlig mener.

Det er meget muligt at en 750+ kunde let betaler 60.000 kr. i renter og bidrag mv., men når banken opgør sit risikojusterede afkast på den pågældende kunde skal banken jo fratrække:

1. Omkostninger til intern funding (indlån)

2. Omkostninger til ekstern funding (obligationsudstedelse, interbanklån, træk i nationalbanken etc).

3. Omkostninger på kapitaldækningssiden (den mængde egenkapital, hybidkernekapital, ansvarligkapital etc. som engagement kræver)

4. Risikoomkostningen (det forventede/gennemsnitlige tab på engagementer af den pågældende type).

5. Transaktionsomkostninger i markedet og omkostninger til daglig drift.

Hermed er gevinsten voldsomt meget mindre end 60.000 kr., men dog stadig noget bedre end hvad en nul-kunde kaster af sig.

Når Danske Bank siger, at en typisk “0-kunde" koster dem 300-500 kr. om året, så tror jeg på dem. Og jeg synes kun det er rimeligt, at nulkunderne betaler et gebyr i dette niveau – hverken mere eller mindre.

Mange 0-kunder vil senere købe hus og få brug for lån, og derved udvikle sig til profitable kunder og så kan banken tjene på dem til den tid. Andre vil aldrig blive til noget, men så har man da i hvert fald omkostningerne dækkede. Den model synes jeg er meget fair.

Så alt i alt har vil jeg ikke rette kritik mod Danske Banks nye prismodel som jeg finder rimelig. Derimod er min holdning, at den af Danske Bank systematiske og planlagte glidning i renteintervallet, som finder sted efter låneaftalen er underskrevet, er både moralsk forkastelig og fuldkommen uacceptabel. Juridisk er der ikke noget at komme efter med den nugælrende lovgivning, men det burde ændres a.s.a.p!