#195242
Anonym

Lad mig sige det på denne måde: Jeg er meget utilfreds med, at en aftale indgået med Danske Bank ikke er det papir værd den er skrevet på, fordi der – efter at man har aftalt en fordelagtig indplacering i renteintervallet – foretages en planlagt renteglidning.

Det er det min store utilfredshed med banken går på. Og det er det kritikken hele tiden har gået på fra min side.

At Danske Bank – helt rimeligt i mine øjne – indfører en prissætning hvor de såkaldte “nulkunder", der er den rene underskudsforretning for banken, kommer til “næsten" at dække de reelle omkostninger der er ved at have dem, kan jeg derimod ikke have ondt af.

Når en kunde hverken har ind- eller udlån, kan banken ikke tjene penge på dem hvis både netbanken og transaktionerne er gratis. Derfor er det selvfølgelig rimeligt at der indføres et gebyr, således at boliglånskunderne ikke skal betale for den (vel i virkeligheden) ret store gruppe af “0-kunder".

Og som Mr. R meget rigtigt siger, så vil folk bare ikke forstå, at Danske Bank faktisk kommer til at tjene penge på hvis de 250.000 nulkunder (mit skøn) forlader banken.

Omfordeling mellem fattige borgere og rige borgere skal ikke foregår via bankerne. Banker er private virksomheder. Den omfordeling vi skal have i Danmark skal besluttes på Christiansborg og foregå via indkomstoverførsler og velfærdsstatens ydelser!