#194580
Anonym

Jeg beklager at min intelligens, trods mit uddannelsesniveau og nogenlunde gode løn, ikke rækker til at kunne besvare spørgsmålet selv.

Jeg har kun kunne finde info om de 60% i afgift. Havde godt hørt at der muligvis var noget med mere lempelig skat i år på nogle typer af pensioner, men jeg kan ikke finde info om hvorvidt det gælder kontant udbetaling også.

Jeg søgte i bund og grund nok lidt svar på hvilke typer gebyrer der er forbundet med opsigelse af pensionen, da jeg ikke lige kan finde info herom nogle steder og i øvrigt søgte jeg lige nogle holdninger, tanker eller erfaringer omkring det at opsige pensionen for f.eks. at spare nogle renter på et dyrt lån og få tingene til at hænge bedre sammen nu som ny husejer, kontra at sidde som en velhavende pensionist uden store udgifter og med et færdigbetalt hus, når jeg bliver 73 og forhåbentlig kan gå på pension.

Og somme tider får man tingene serveret uden omsvøb og glemte detaljer herinde, i fht. når man ringer til pensionsselskabet, hvor deres dagsorden er en helt andet og hvor man ikke får et objektivt svar.

Men de 49,84% som du siger der skal trækkes af kapitalpension i år, gælder det for alle kapitalpensioner? Jeg har netop tjekket pensionsinfo og de 280.000 kr. står som en kapitalpension.

Jeg har dog ringet til Nordea og forhørt mig om muligheden for at få min pensionsordning udbetalt og hun siger at det kan jeg godt men at jeg skal betale 60% i afgift + gebyr på omkring 1700 kr. og i øvrigt måtte jeg nærmest hive oplysningerne ud af hende.

Det stemmer jo ikke helt overens med dine oplysninger, hvilket bekræfter mig i at det alligevel ikke er helt uintelligent at forehøre sig herinde på MyBanker, i stedet for blot ukritisk at forhøre sig hos pensionsselskabet?