Jeg kender intet til østeuropæiske banker før jerntæppets fald, men jeg synes ærlig talt at kunne se en del ligheder mellem sovjetstatens kommunikations strategier for kommunikation, og de største bankers.

Jeg vil mene at mange danskere som ikke er stærke i tal og forretning, burde have et alternativ, hvor det ikke var “markedet" – men et politisk system. som bestemte hvordan forretningen skulle foregå. Jeg synes at det må være fair at man ikke gider beskæftige sig med den slags, uden at man af den grund skal sige ja til at bleve behandlet som “dum".

Jeg er ikke ude på at glorificere vores politiske system, men jeg tror at det på den lange bane har større interesse i åbenhed end bankerne. Jeg synes faktisk at Danske Banks sidste reklamekampagne er
er et godt bevis på hvor lav en moral de har – når man ser på deres historie siden 2007.

Jeg tror på at det politiske system har lært noget af krisen. Jeg har aldrig hørt at “markedet" har nogen som helst mekanisme indbygget der skulle kunne agere “langtidshukommelse".Tvært imod virker det ofte som at man helst vil lægge historien bag sig, fordi den dybest set skriger på forandringer.

Derfor tror jeg også at offentlige banker er en del af løsningen for at undgå en ny krise. Jeg tror at konkurrence fra det offentlige vil tvinge banksektoren til større åbenhed og ærlighed. Konkurrence er godt når man konkurrer på de rigtige ting.