Så altså!

Det du tager fejl af VBturbo det var situationen i sensommeren/efteråret 2008 (hvor bankpakke 1 blev vedtaget og som denne artikel drejer sig om) og situationen i foråret/sommeren 2009 (hvor bankpakke 2 blev vedtaget).

I 2008 var situationen ganske givet dramatisk og der var alvorlig fare for at Danske Bank kunne falde fordi bunden gik totalt ud af fundingmarkedet.

I 2009 var der langt mere ro på, den ubegrænsede statsgaranti for indskydernes penge var givet givet, og bankerne havde ikke akut pres på likviditeten.

Du bliver ved med at referere til 2008-situationen, når du siger staten skulle have taget sig bedre betalt. Men faktum var bare, at man forhandlede BP2 i 2009, hvor situationen var en anden.

Hvis staten skulle have udnyttet situationen til at få en større gevinst, så skulle man have gjort det i 2008. Den Svenske Stat var smart nok til at købe aktier, da det der i dag er Nordea kollapsede i starten af 1990’erne. Det var den danske stat ikke i 2008. Da man så fik ideen i 2009 var forhandlingspositionen ikke den samme, fordi bankerne havde et alternativ, der hed balancetrimming – et ganske vist lidet attraktivt scenarium, men dog langt bedre end at udvande aktiekapitalen.