Vi skiftede til SkandiaBanken for et par år siden – deres rente og gebyrpolitik var bedre. Og vi har været godt tilfredse.

Men det er klart, man kan ikke få højere rente og lavere gebyrer, uden at det koster. I Skandiabanken er prisen, at overtrædelse af deres regler (herunder overtræk) medfører et automatsvar fra computeren. Der er ikke ressourcer til individuel behandling.

Så personer, som kan og vil styre deres økonomi selv, skal skifte bank, men personer, som “af og til og uden egen skyld etc. etc" laver overtræk eller andre uregelmæssigheder, og som bliver fornærmede, når de får at vide, at det koster altså, skal lade være. Disse personer må i stedet affinde sig med lavere rente i andre banker. Her kan de så yderligere få “personlig rådgivning fra en bankrådgiver" = møde med en sælger af bankens produkter, ofte får han eller hans afdeling direkte provision af sit salg. Det kan man ikke i Skandiabanken.

Vi har altså skiftet, vi er godt tilfredse, vi er ganske almindelige mennesker uden nogen som helst kontakt med bankverdenen udover kunderelationen. Men vi har styr på vores økonomi, og vi kigger på, hvad en bank giver i rente. Derfor flytter vi konsekvent, når det kan betale sig, senest har vi flyttet en del penge fra vores konto i SkandiaBanken til Northern Rock.

Alt kan jo ske, og enhver kan komme uforskyldt i personlig nød og ulykke. Men det er altså ikke bankens skyld, en bank er – ligesom et supermarked – en virksomhed der skal tjene penge, inden for lovens rammer og dernæst inden for de regler, den selv opstiller og annoncerer for sine kunder, som er frit stillede, de kan vælge, hvad bank de vil.