#192768
Anonym

Grafits teori om at VBturbo og undertegnde skulle være en og samme person er fuldkommen ude i skoven. VBturbo og jeg deler mening om en del ting, men der er også ting, som vi er fuldkommen uenige om.

Når VBturbo eksempelvis siger, at Danske Bank burde lukkes over en nat som Tønder Bank, jammen så fristes man jo til at sige manden grænser til at være uforstandig! Lukningen eller nationaliseringen af en bank med en balance på 3.500.000.000.000 kr., svarende til mere end 2 x danmarks bruttonationalprodukt kan selvfølgelig ikke lade sig gøre.

Analysen af at Danske Banks eksistens trues af massiv kundeflugt deler jeg grundlæggende heller ikke. Kunderne siver formentlig fra den danske del af forretningen, men som jeg har sagt før, så tror jeg den strategi er bevidst fra Danske Banks side. Man koncenterer sig om at vokse i Norge, Sverige og Finland (hvor konjunkturbilledet også er bedre) og man satser på at malke koen i Danmark. Det giver noget kundeflugt og det ødelægger nogle fremtidige vækstmuligheder i Danmark. Jeg mener ikke Danske Bank har valgt en god strategi, som på lang sigt optimerer bankens indtjening. Men omvendt truer det på ingen måde banken på livet. For sagen er jo, at 9 ud af 10 kunder, når det kommer til stykket, ikke vil skifte bank. Kunderne tror fejlagtigt, at det er besværligt.

Og lad os så tage bankpakkedelen, som VBturbo og jeg slet ikke har samme opfattelse af.

DR’s journalistik i programmet “Sikken en fest", hvor man beskrev finanskrisen var så hamrende uprofessionelt lavet, at journalisterne burde sættes fra bestillingen omgående.

Læg mærke til hvem man interviewede:

1. Man interviewede en socialdemokrat, Henrik Sass Larsen, som klart havde en interesse i at score nogle billige point ved at tilsvine den daværende borgerlige regering.

2. Man interviewede endnu en socialdemokrat, Ole Stavad med samme interesse.

3. Og man interterviewede en professor, Christian Sørensen, der er tidligere medlem af den ræverøde og meget lidt objektive organisation Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hvad DR ikke fortalte var, at bankerne ikke havde akut brug for kreditpakken (Bankpakke II) i 2009, modsat Bankpakke I i 2008, hvor Danske Bank stod med det ene ben i graven.

Hvis man skulle have indført en upside model (i det omfang det overhovedet kunne lade sig gøre), så skulle man have gjort det dengang bankerne ikke havde noget valg, dvs. ved bankprakke 1. Da man nåede til bankpakke 2 var situationen mindre akut og bankerne / bankernes ejere havde andre veje til til at bringe solvensen op.

Bankerne kunne i stedet for at have taget hybridkapitallån af staten til 10% i rente, have gearet kraftigere ned for udlånet og tilbagekaldt kundernes kassekreditter, hvad børsnoterede aktieselskaber som Danske Bank og Nordea selvfølgelig ville have gjort, hvis alternativet var en massiv udvanding af aktionærernes fremtidige værdi. Jeg tror det er fuldkommen rigtigt, når Lene Espersen siger, at bankerne ikke vil låne pengene sålænge upside modellen lå på bordet. Det var den klokkeklare besked Peter Straarup og Christian Clausen gav Lene Espersen den aften, hvor upside-modellen blev fjernet. Tak, men nejtak! Vi ønsker ikke at optage et hybridkernekapitallån under den konstruktion. Vi vil i stedet skære ned på erhvervskreditterne og lukke ned for långivningen til privatkunderne. Dermed ville kreditpakken i bedste fald have været virkningsløs. I værste fald ville de krak-truede banker, som Amagerbanken, Maxbank, Tønder Bank osv. have optaget hybride kernekapitallån mens de bedre kørende banker som Danske Bank, Sydbank og Spar Nord ville have takket nej. Dermed ville staten ikke, som det er tilfældet i dag, have stået med en samlet gevinst på bankpakkerne. Man ville have stået med et stort tab, fordi de gode banker ikke var med til at finansiere, mens de dårlige banker var krakket.

Så nej VBturbo og jeg er bestemt ikke samme person og vil er meget langt fra at være enige. Vi er enige om at Danske Bank har opført sig ualmindeligt dårligt overfor erhvervskunder og privatkunder, men vi er slet ikke enige om konsekvenserne af dette. Og jeg må endnu engang på det kraftigste anmode mybanker om at bekræfte, at profitlerne intet har med hinanden at gøre, hvilket let vil kunne ses ved at sammenligne IP-adresserne.