#192624
Anonym

Ja, indlægget er lidt langt, men det er jo netop fordi jeg finder denne bog ganske berigende. 2+8 = 10, 3×3+1=10 1+1+1+7=10 – der er mange måder at nå det samme resultat på og Dave Ramsey’s er blot en af dem. Hvilken metode du / I vælger er jo op til jer selv.

Mit umiddelbare råd til Michael er ikke at bedømme bogen, det gratis radioshowet podcast, forum etc på baggrund af min anmeldelse, men gå ind og se mere på hans website og download et par shows. Herefter kan man så evaluere om bogen er værd at købe eller ej. Læs lidt af den gratis på Amzon eller læs nogle af de tonsvis af rosende anmeldelser den har fået.

Min prioriteringsliste ER rigtig – mad kommer først! Det kan godt være den ikke er rigtig i Michaels øjne, men i denne sammenhæng er det. Og i den forbindelse så spørger jeg ikke enhver bank til råds hvorvidt jeg skal betale deres lån tilbage før jeg får mad på bordet!! No way – jeg kender allerede deres svar.

Bogen indeholder som sådan ikke andet en banaliteter og jeg har på intet tidspunkt i mit indlægg lovet en revolution – hvor er det du har fået den ide fra Michael? De råd bogen giver ER banaliteter og er de samme som din bedstemor fortalte dig, som Dave Ramsey siger. Men det er sat lidt i system og kunsten er at forstå at omgåes penge – hvad enten det er gæld eller opsparing det drejer sig om.

Tænk på hvor mange tykke danskere der er – nogen uforskyldt, men de fleste fordi de spiser forkert og for meget og motionerer for lidt. Alligevel bliver der solgt millionvis af bøger som fortæller dig præcis det samme som du allerede ved: Spis sundt og mindre, rør dig mere!

Så ja – jeg har postet almindelige banaliteter her – men hvorfor er der så mange der er i gæld – og især i Danmark? Mest fordi de har levet over evne. Bevares, mange andre årsager også, men det er nu engang os selv der har bragt os i finanskrise, både den globale og ens egen lokale – ikke “alle de andre". Jeg deler genre et par gratis tudekiks ud til dem der mener noget andet, men i mine øjne er vi herre over vores eget liv i store træk og vi trækker vejret lieg godt om der hænger en fladskærm på væggen derhjemme eller ej.

Michael, Hr Ramsey’s budget er så absolut på sikker grund – pga. hans forretninger og denne bog. Nogen sælger noget så banalt som dyner og bliver milliadærer, andre charterrejser etc – der er jo ikke nogen skam i at være rig så længe ens forretning er bygget op på ærlig vis.

Der er masser af andre gode råd i bogen, men det får Dave jo ikke smør på brødet af… …og for en god ordens skyld, jeg har ikke økonomiske interesser i hans firma. Jeg anbefaler blot en god bog af en god mand og hvis man ikke ønsker det – jammen så læs nogle andre indlæg i stedet. Men den her metode – den virker og er bevist – herom ingen tvivl.