#192592
HalliHallo

Jeg mente nok, at for at få dette produkt, skal man kunne godkendes til en kredit på langt mere end 10.000 kr., måske helt op til 50.000 kr.,ligesom der følger kreditkort med i lange baner.

Derfor burde dette produkt slet ikke – efter min opfattelse – figurere på denne sammenligningsliste, da det forekommer meget misvisende. I det mindste burde der vel have været en fodnote, der oplyser de faktiske forhold?

De Danske-Bank kunder, der ansøger om julelån vil typisk kunne få et lån på 10.000 kr. til 17-18% med gebyrer på 2% i stiftelsesprovision, minimum 300 kr. samt et ekspitionsgebyr på 600 kr. . Herefter kommer ÅOP op over 40% og Danske Bank ville dermed ligge blandt de sidste i tabellen.

I både Jyske Bank og Nordea kan man imidlertid – så vidt jeg ved – godt få oprettet en kassekredit på 10.000 kr. på de vilkår, der fremgår af tabellen.

Personlig syntes jeg således ikke sammenligningen er retvisende, men håber da ikke at Mybanker bliver anklaget for vildledende markedssføring. Jeg ser endvidere gerne, hvis Mybanker vil kommentere min kritik, for jeg kan da nemt have overset væsentlige forhold som lægmand.

Danske Bank sidder nok og gnider sig godt i hænderne over at sammenligningen ser så fordelagtig ud for dem, da de selvfølgelig godt ved at stort set ingen af det klientel, der køber julegaver på kredit af der kunder, vil have en kinamands chance for at blive godkendt til en 24/7-kredit, men i stedet bliver tilbudt et forbrugslån med en ÅOP på over 40%.