#191924
Anonym

Der er jo det galt med dit såkaldte råd i ovennævnte tilfælde, at det ganske enkelt er fejlbehæftet.

1. Du glemte at tage højde for skatteeffekten, altså at gebyret ikke er fradragsberettigede, mens den højere rente på alternativet er fradragsberettiget.

2. Hvis THSV har ret, så er der også fejl i omkostningerne (det har jeg ikke tjekket)

3. På en redningsplanke i forhold til den regnefejl du har lavet taler du så om fleksibilitet, men du forholder dig ikke til om kunden overhovedet har brug for denne (efter min mening) dyrt købte fleksibilitet.

3. Du nægter notorisk at forholde dig til muligheden/risikoen for renteglidning, altså at kunden aftaler en rente med banken og at banken så efterfølgende hæver renten ude af takt med Nationalbankens referencerente. Er det helt hypotetisk? Nej! Uanset om det danske Finanstilsyn går solo på nye kapitaldækningsregler sammen med de øvrige EU-lande introducerer basel Basel-III, så bliver kapitaldækning af usær utrukne kreditter dyrere. Og sker det, stiger renten på de store kassekreditter, som prioritetslånene er udtryk for.

Jeg synes din reaktion ovenfor er direkte barnlig. Hvis du ønsker at være her, så tag det som en mand, at du, i modsætning til det assymmetriske møde mellem banksælger og kunde, i dette forum ikke har en ophøjet status, og rent faktisk bliver modsagt.

Derudover synes jeg altså det ville være klædeligt om du indrømmede, at du rent faktisk har begået en fejl ved ikke at medtage skatteeffekten, og at fejlen er væsentlig i forhold til beslutningen om produktvalg.

Det jeg synes man skal være opmærksom på er, at gevinsten vil en låneomlægning/ændring ofte går tabt eller går 80% til banken eller realkreditinstituttet fordi den hovedstol man påtænker at omlægge er for lille i forhold til omkostningerne eller den procentuelle rentebesparelse ikke er tilstrækkelig til at inddække alle direkte og indirekte omkostninger og samtidig efterlade en gevinst til kunden.

Når salgstalen klinger af, og banksælgeren trækker vejret, så bør kunden altid stille sig selv det kritiske spørgsmål. Har jeg overhovedet brug for produktet, eller kan jeg relativt hurtigt afdrage/nedbringe trækket og derved spare en gebyromkostning?