Hejsa tak for linket og har også læst det, men kan ikke lige se hvad det skulle hjælpe desværre! vi har været på vores kommunen mange gange nu efterhånden da han ik kan varetage et job på fuldtid selv om han siger han godt kan og jeg er nød til at åbne hans post for ellers bliver det ikke gjort, hvis jeg ikke var her lignede det hele et bommet lokum, da han ik har overskud til at få gjort de bare daglige ting, han får medicin men tager den ikke, forstår ikke vores kommune hvorfor de ikke kan gå ind og lave en sag så han kan få noget hjælp, hans læge har godt nok sendt ham til samtaler på psykiatisk en gang om månenden, men hvad hjælper det når han ikke engang husker at kommer der selv om jeg siger det til ham. Det hele er bare ved at være for meget, jeg har selv problemmer med mig selv og går og venter på at høre fra kommunen ang flexjob/skånejob, men efter alt det kommune sammenlægning har de ingen sagsbehandler til at varetage disse sager i vores kommune, så der er ventetid, jeg har gået hjemme i et år nu. Jeg kan godt låne de penge som min kæreste skylder væk af banken, men tør ikke da jeg ved at han ikke betaler de månedlige afdrag. Nogle gange har jeg bare lyst til at pakke mine ting og skride, da det er for meget, men jeg holder jo af manden og hvis jeg smutter kommer han til at sidde på gaden igen, da hans familie ikke kan hjælpe ham, de ved ik hvordan de skal gøre det.