#189432
Anonym

Nu skal man ikke forveksle det der er “normalt" i branchen med det der er “en rimelig pris".

Faktum er at bankerne i gennemsnit funder sig til noget der ligner 1,0% – 1,5% når alt – lige fra den ultra billige nationalbankfunding, over indlån til den dyre hybride kernekapital – tages med ind i betragtning.

Den samlede tabsprocent, set over en 20 årig periode med både høj- og lavkonjunktur ligger vel omkring 0,4% i gennemsnit pr år. Disse tab ligger selvfølgelig primært på den finansiering, der ligger yderst, så mon ikke vi skal gætte på tabet på 80+ boliglån ligger omkring 1%.

Hvis vi så siger at banken skal have 1% til omkostninger og 1% af udlånet til profit jammen så bør boligrenten ikke være dyrere end 5%.

Problemet i den danske finanssektor er, at der er for mange mennesker, der laver for lidt. I sammenligning med de øvrige nordiske lande har vi, for mange ansatte i den finansielle sektor. Og den stigning der var i antallet af ansatte fra 2004 – 2008 hænger slet ikke sammen med, at kunderne klarer mere og mere selv via selvbetjeningsløsninger.

Bankerne er heldigvis begyndt at kigge på omkostningerne, men man bør kunne fyre yderligere 10.000 ansatte i den finansielle sektor!