Hvorfor fremlægger Danske Bank ikke bare dokumentation for, at omkostningerne er steget så meget, som de siger?

Svar: Fordi det kan de ikke!

Fundingomkostninger er faldet! Det er veldokumenteret, bl.a. af en professor i finansiering ved Ålborg Universitet.

Faktum er, at det ikke er Danske Banks udgifter til funding, der er steget. Det er Danske Banks udgifter til nedskrivninger, der er steget. Og det er Danske Banks udgifter til styrtblødningen i Irland, der koster kassen.

Nedskrivninger er IKKE en fundingomkostning! Nedskrivninger er nedskrivninger! Og Nedskrivninger er selvpåførte! Nedskrivninger er resultatet af at Danske Bank på et tidspunkt har valgt at gå ind på det irske bankmarked og har valgt at påtage sig de specifikke udlån til de kunder, de nu taber penge på.

Danske Bank bør dog huske på, at man i de gode år havde en tårn høj forrentning af egenkapitalen på 20%, hvilket var meget mere end hvad andre brancher kunne præstere. Når det nu går dårligt, så er det selvfølgelig indtjeningen i de gode år, der skal kompensere for, at Danske Bank nu i en årrække må nøjes med beskedne afkast på 0-5% i egenkapitalforretning mens andre brancher tjener mere. I gennemsnit – over mange år – skal indtjeningen mellem brancherne være ens.

Det er simpelthen en fundamental misforståelse, hvis Danske Bank i febervildelse tror, at man skal have et afkast, der er langt bedre end afkastet i andre brancher mens højkonjunkturen boomer derudaf, og at man derefter, når konjunkturerne vender, bare kan sætte renten op, så man får normalafkastet i dårlige år. Det er naivitet ud over alle grænser, og det fører til kunde flugt. Kunderne vil simpelthen ikke finde sig i at betale 12-14% på i rente på et almindeligt boliglån, i en situation hvor indlånsrenterne er nul og nationalbankens renter er direkte negativ.

Ejvind Kolding, siger så med stor arrogance: “Vi har da ikke kundeflugt". Vi har kun tabt 10.000 kunder første halvår og det er ikke meget ud af 2.000.000 kunder i Danmark.

Vi lader lige tallet stå: 10.000 kunder!

Det er jo helt vildt, hvis vi lige husker hvem det er der forlader banken.

De, der forlader banken er nemlig de gode og profitable kunder, der betaler for meget i rente for deres lån og som rent faktisk er attraktive nok til at andre banker vil have dem indenfor døren!

Og desværre for Danske Bank er de kunder, der skrider, ikke de voldsomt overbelånte og risikable kunder, som dels belaster kapitalkravet og måske endda skal have rentestop og afdragsforlængelse.

Det er heller ikke prioritetslånskunder hvor Danske Bank er kommet til at fastsætte renten så lavt, at lånet er decideret tabsgivende, der forlader banken. Her sidder banken i saksen, fordi man juridisk kun kan hæve renten på de gamle lån, hvis fundingomkostningerne rent faktisk er steget. Og det er de jo som bekendt ikke!

Og kunderne med små engagementer skifter heller ikke. En lavtlønnet uden større opsparing, en lejer uden boliglån eller en studerende har ganske intet incitament til at skifte.

Tilbage står altså, at de 10.000 mistede kunder formentlig er højmargin-kunder med et pænt engagement. Denne kundetype har Danske Bank ikke 2.000.000 af i Danmark. De har formentlig ikke engang 1.000.000 kunder.

Jeg vil tillade mig at konkludere, at denne selektive kundevandring fra Danske Bank til de regionale og lokale banker faktisk er langt mere alvorlig end Danske Bank lige giver udtryk for.

Hvis Danske Bank ikke får stoppet blødningen og får forsonet sig med sine kunder snart, så vil det afsætte tydelige spor på bundlinjen. Men hvad, så hæver de vel bare renterne endnu engang. Det synes jo at være logikken overfor bankens selvskabte problemer!