Og hvem betaler så lige for det ledelsessvigt, der har været i Danske Bank ?

1. Det gør i første omgang kunderne i Danske Bank, der jo står overfor stejlt stigende priser.

2. Men det gør også kunderne i alle andre danske pengeinstitutter. For når den store prisleder i sektoren hæver priserne så meget, så følger alle de andre selvfølgelig efter. Nordea Bank Danmark, der vel egentlig ikke havde behov for at hæve priserne ret meget, skovler nu penge ind fordi den store er stækket og konkurrencen reelt set er sat ud af kraft.

3. Endnu bredere, så taber hele samfundet på ledelsessvigtet i Danske Bank. Den kæmpe ekstraregning til forbrugere og virksomheder trækker købekraft og investeringer ud af hele økonomien. Det betyder alt andet lige en kæmpe realøkonomisk svækkelse, som vi på lange stræk kunne have været foruden, hvis den store prisleder (Danske Bank) og de øvrige aktører i branchen med en usund kreditkultur ikke havde medvirket til at opbygge en gigantisk ejendomsbobbel og boligbobbel. Derudover er de over 30 mia. kr. Danske Bank bløder ud overe i Irland mildt sagt ikke hjælpsomt. Lad os lige huske på at 30 mia. kr. svarer til at vi kunne fjerne ejendomsværdiskatten i næsten 3 år eller sænke bundskatten med 3% i et år. Det er altså ikke småpenge vi taler om – og her har jeg endda ikke overvejet om Danske Bank en eller anden måde kan have dansk skattefradrag for tabene i Irland.

At give finanskrisen skylden for alle dårligedommene i dansk økonomi mener jeg er dybt misvisende. Mange af de problemer vi har er selskabte og skyldes ene og alene det forhold, at banksektoren, anført af Danske Bank, med en alt for lempelig kreditpolitik i de gode år, har skabt tre usunde bobler:

1. Boblen i ejendomssektoren, hvor spekulanterne fik lov at køre priserne alt for højt op.

2. Boblen i det private boligmarked, hvor alt for løs kreditgivning førte til alt for høje boligpriser. Havde bankerne holdt sig til kravet om, at enhver kunde, høj som lav, gammel som ung, skulle kunne sidde med et fastforrentet boliglån med afdrag, så havde flekslån og afdragsfrihed aldrig omsat sig i bobbelpriser.

3. Landbrugsboblen, hvor især lokalbanker og sparekasser har overbelånt ejendommene langt ud over hvad indtjeningskraften kunne bære. Retfærdighedsvis skal det siges, at Danske Bank lige netop på landsbrugsområdet har haft en yderst fornuftig styring. Danske Bank var en af de få banker der tidligt indså problemerne og holdt igen.