#188124
thsv

Glem købet, hvis I ikke har råd til den ydelse, der oplyses, som kræver 5% udbetaling og penge til advokat og tinglysning, altså mindst 100.000 kr i opsparing i dette tilfælde.

Og I sparer ikke 3.600 kr netto på et hus til blot 1,5 millioner ved at vælge afdragsfrit lån med fast rente. Besparelsen er ca. 1.800 kr ved RDs satser for RK-lån.
Og hos f.eks. TotalKredit ydes slet ikke afdragsfri lån over 60% mere.

Man skal ikke basere et huskøb på den lave variable rente, som jo netop er variabel og hurtigt kan komme over 5% igen (det var den i 2009).

Din notering i RKI vil nok osse gøre, at I ikke kan komme til at købe før end den gæld er ude af verden. Ligeledes er jeres fælles gæld på 300.000 kr en voldsom post, og de 8.000 kr I betaler på dette, viser jo blot hvor dyr gæld er.