#187830
Anonym

I hele debatten omkring placering af korrekt titel til medarbejderne i de danske banker, er fokus kun på salg af produkter.

Medarbejderne, som jeg selv foretrækker at kalde rådgivere, har jo også andre funktioner, som netop handler om hjælp og rådgivning. Fx hjælp til opsætning af budget og budgetkonto, rådgivning til kunder, som har en svær tid økonomisk og derfor har behov for sparring og rådgivning til at komme i gennem det. Formueoptimering, uagtet om fx pensionsprodukter er købt andet steds. Der er helt sikkert flere områder, hvor rådgivningen ikke behøver at betyde salg af produkter og øget indtjening til bankens aktionærer, men blot handler om naturlig kundepleje, øget kundetilfredshed og langvarige kundeforhold.

Ja, sidste ende køber nogen af disse kunder nok også produkter, men det gør de forhåbentlig ud fra forudsætningen om, at de netop er tilfredse med ovennævnte.