#186736
pppede

Mor51:

Din situation er ikke unik. Det er den selvfølgelig for dig, men på ingen måde for bankerne. Vend situationen med et pengeinstitut i Danmark. De kan lave nogle beregninger for jer, der måske kan give jer lidt perspektiv i overvejelserne.

Hvad angår prioritetslån, så skal I nu nok alligevel være ret gode til at forhandle renter, hvis I skal gøre jer håb om et prioritetslån på 3%. For Danske Bank er laveste spænd 2,95% og det kræver sandsynligvis noget at forhandle med. De er dyre i oprettelse (sammenlignet med realkreditlån) men kan bruges til fleksibel finansiering i fremtiden (.. ja, jeres biler holder jo nok ikke i 20 år.) Nordea er også en mulighed, men deres priser er lidt bedre gemt end DB’s.

Hvad angår dine spørgsmål.

Ja, I kan få et prioritetslån igennem banken og ja, renten forhandles individuelt ud fra et spænd. Man afvikler i øvrigt ikke på prioritetslån, som du også selv er inde på. Man placerer overskud på en modpostkonto, der har samme indlånsrente, som du har i udlånsrente på prioritetskontoen.