#186484
Michael

Louise: Det virker ikke som om at du vil høre på gode råd, men jeg prøver alligevel.

Du har ikke planer om at købe fast ejendom i 10 år skriver du. Godt, men køb af fast ejendom kræver en ordentlig opsparing og bruger du alle dine midler på at afdrage på en bunke jern der er værdiløst om 10 år så står du rigtig skidt til den tid. Det virker lidt som om, at du har ungdommens forblændelse af den flotte bil og det er da også forståeligt nok din alder taget i betragtning, men det er bare ikke særlig rationelt for en 21-årigt at smide 180K efter en bil. Iøvrigt er en Fiat 500 ikke ligefrem en særlig børnevenlig bil med begrænset plads til børnesæder og i bagagerum. Skal du på et tidspunkt have et barn mere så får du problemer med pladsen.

Det her er et kedeligt råd, men du bør allerede NU planlægge dit ejendomskøb og begynde en opsparing og ikke fokusere på en bil du måske reelt ikke har behov for. Hvis du vil købe noget til 1 mio skal du lægge 50K kontant + omkostninger til flytning, advokat, istandsættelse mv. og det kan sagtens også løbe op i 50K – altså 100K tilsammen.

Hvis bilkøbet absolut ikke KAN vente, så spar op til du kan købe en billig til 40-50K kontant. Du kan sagtens finde en bil i ordentlig stand til de penge.

Så prøv at se lidt længere fremad også selvom det måske er lidt svært når man kun er 21, men du har jo et barn og burde derfor være kommet ind i den kedelige ansvarlige fase af livet.