#186164
Anonym

Nej men hvis vi nu skal bevæge os over i den lidt mere seriøse måde at debattere, på så tror jeg vores uenighed bygger på to forskellige perspektiver, når vi taler tab på en kunde.

Jeg har en formodning om at du ser tab på en kunde ud fra et her og nu perspektiv – hvad skal banken i den øjeblikkelige situation føre over på korrektivkontoen ud fra en gennemsnitsbetragtning på kundekategorien 80+.

Jeg ser nok mere tab ud fra et mere langsigtet perspektiv – hvad ender banken rent faktisk med at realisere af tab på kunden altså nettotabet inkluderende det der køres både frem og tilbage på korrektivkontoen over en 10-årig periode på den givne kundegruppe.

Jeg er klar over at Danske Bank har akkumuleret næsten 50 mia. kr. på korrektivkontoen, hvoraf så vidt jeg husker omkring halvdelen vedrører Danmark. Men hensættelser er jo ikke lig med tab – meget af det her komer tilbage. Så i det lange perspektiv ender 80+ kunderne med at blive en langt mere profitabel forretning for Danske Bank end boligprioritetskunderne.

Danske Bank har formentlig okay økonomi i det for de nuværende prioritetslån i intervallet 2,95% – 4,90% (tillæg 3,15% – 5,10%) men for de gamle ikke-justerbare prioritetslån med rentetillæg så lave som 1%, svarende til en udlånsrente på kun 0,8% da står man til et reelt tab.

Ifølge Nationalbankens seneste rentestatistik for penge- og realkreditinstitutter, så var den gennemsnitlige indlånsrente 0,8% (1,1% på privatkundesiden og lidt lavere for erhvervskunder og offentlige kunder). Det giver en marginal på nul.

Ser vi på den gennemsnitlige fundingudgift i kapitalmarkederne, som kan beregnes ud fra investorinformationen omkring debtfunding, så ligger rente på SDO-udstedelser omkring 3,5%.

Så når Danske Bank funder sine SDO udlån ud fra en blanding af billige indlån og knapt så billig markedsfunding så er bundlinjen at de gamle prioritetslån er direkte urentable, mens de nye prioritetslån i den laveste del af intervallet kun kaster meget lidt af sig. Derved bliver det folk med almindelige boliglån, billån og forbrugslån, der kommer til at finansiere hele gildet.