Det er slet ikke det det handler om, og derfor er det spørgsmål ugyldigt!

Hvis Bank A, lad os bare sige Danske Bank, stiller en uigenkaldelig garanti overfor boligsælger / dennes advokat uden at informere kunden tilstrækkeligt i forølge gældende love.

Og hvis kunden derefter vælger at bank B, lad os bare sige Nordea (fornuftigt valg i øvrigt) jammen så vil banken ikke være berettiget til at pålægge ex-kunden et garantigebyr.

Men hvis banken har orienteret kunden tilstrækkeligt om at garantistillelsen forpligter, så kan kunden selvfølgelig ikke bare smutte over til Nordea uden at dette medfører en ekstraregning.

Den professionelle aktør i det asymmetriske forbrug-erhvervsdrivende forhold kan således med få virkemidler sikre sig, mod at kunden kan smutte når garantien er stillet. Det kræver blot god og anstændig rådgivning!

Men jeg er selvfølgelig kar over at det for en moralsk anløben bank er en ny måde at tænke på.