#185756
Anonym

Du burde kigge på de faktiske defaultprocenter pr kategori i bankregnskaberne – ja de findes faktisk – før du udtaler dig om ting du ikke har noget begreb om.

Sagen er jo at tabsprocenterne på boliglån, jammen lad os så sige 80-120% belåning er større end i 0-60% intervallet. Men bare slet ikke noget der kan retfærdiggøre de rentemarginalforskelle vi taler om her.

Det er jo ikke sådan, at tabsprocenterne på teknisk insolvente boligejere ligger på 5-10%. Vi taler 1% maks 2%.

Argumenter om “risikoprissætning" er det rene vrøvl. Det burde du vide, og det ved bankerne i hvert fald udemærket.

I stedet handler det her om, at du har to kundegrupper:

1. Folk der har lån op til 80% af markedsværdien som let kan skifte og som derfor får priser der (i dag) svarer til risikoen. (Jeg ser bort fra den dumhed Danske Bank tidligere har begået med at udstede direkte uprofitable prioritetslån).

2. Folk der er belånt mellem 80-100% af markedsværdien, som har lidt sværere ved at skifte boliglånet over i en anden bank. Dels på grund af skifteomkostninger, dels på grund af man ikke har muligheden for / truslen om at udskifte bankfinansiering med realkreditfinansiering.

3. Folk der er teknisk insolvente boligejere og ex-boligejere med afhændelseslån, som bankerne malker groft ind fra en kant, fordi disse mennesker ikke kan skifte. Prissætningen på disse lån afspejler på ingen måde tabsrisikoen. Prisen afspejler, at kunderne ikke har noget alternativ.

Og her har Berlingske Tidende fundet frem til at Danske Bank i særklasse er væst med individuel udnyttelse af kunder som ikke kan skifte:

http://www.business.dk/finans/danske-bank-straffer-svage-kunder