#185688
Anonym

Det almindelige lånemarked er lukket når du står i RKI – og sådan skal det også være – også for dit eget bedste. Kan du ikke betale de 11.000 kr du er registreret for, ja så kan du jo heller ikke betale de 50.000 kr du nu vil låne.

Du må som andre gå igang med det hårde arbejde det er at skære udgifterne ned og leve på et minimum indtil gælden er betalt ud. Dette bliver dog noget nemmere af, at du ikke har hus og bil der ellers trækker gevaldigt i udgifterne. Start med at se på boligsituationen – er det muligt at finde en billigere lejebolig? Derefter går du så dine øvrige udgifter igennem… måske har du ikke de billigste TV og internet løsninger og måske kan du få et bedre forsikringstilbud eller spare på din telefonregning? Vær også opmærksom på dine forbrugsvaner – bruger du penge på at spise ude eller bestiller du fastfood så er der nemme penge at hente her. Det samme hvis du køber dyrt tøj… skal der spares kan man nøjes med jeans til 100 kr fremfor dem til 800 kr.

Du vil opdage at der hurtigt går sport i det og at du faktisk kan leve lige så godt for minde penge. Det tager ikke lang tid at betale 11.000 kr og når det er gjort så er du ikke længere registreret – og kan så igen optage ny gæld, men har du først fået nedsat dit forbrug så vil du nok erfare, at du hellere vil spare op fremfor at risikere en gang til at blive regisreret. Held og lykke med det hele.