Som indledning, ja så kræver det jo 2 parter at indgå en låneaftale. En långiver og en låntager. Spørgsmålet er så hvem der er skyld i en “overbelånt" bolig. Långiver der tilbyder lånet pga. frigværdi og indtjening, eller låntager som glædeligt acceptere, så forbrugsfesten kan fortsætte. Det er lidt hønen og ægget. (Jeg ved godt at jeg skærer over én kam her).

At et pengeinstitutet, som formentlig bruger vurderingsfolk fra realkredit institut eller måske endda ejendomsmæglere, sætter vurderingerne lavere end handelspriserne, er nok meget bevist. De nye SDO baseret obligationer kræver netop at der stilles supplerende sikkerhed, overfor obligationsejerne, hvis boligens værdi forringes og belåningen ikke kan holde 80 % længere. Dertil så er der en kreditmæssig “buffer", hvis låntager vælger at sælge fx. ved skilsmisse eller andet. Så er bankens risiko reduceret.

Vbturbo –> Som jeg nævnte kort i en anden tråd. Findes der også andre prioritetslån, som er billigere en DB’s og som jeg lige ved første øjekast anser som bedre alternativer til den gamle dags “nedsparing". – fx. et spænd på 1,13-1,33.

Men grundlæggende er jeg enig i antagelsen, at lånet ikke kan tilbydes til den brede masse. Uanset om det er som tillægslån eller som erstatning for realkreditten generelt. Dertil er belåningsprocenterne vist for høje i mange ejerboligere, som også er nævnt tidligere i tråden.