#184802
Anonym

Ja, jeg hørte også den nye bankdirektør´s fremtidsvisioner.

Jeg er fast besluttet på, at ødelægge mit gode solide navn, hvis renten bliver sat yderligere op, således at det ikke længere er fordelagtigt for begge parter, at jeg indbetaler på mit lån.

Kynisk og manglende moral….ja, men det er min eneste måde, at vise min protest på og den eneste måde, jeg kan for det månedlige budget til at gå op i en højere enhed.

Jeg ruster mig til at være parat til fogedret og med hvad der dertil hører.

Og resultatet vil så blive:

I stedet for at forhandle en rente med mig, så lånet tilbagebetales og DB derved får deres penge tilbage, ender de op med endnu en dårlig betaler og et udestående svarende til min gæld.
Hvem er så “taberne" i dette puslespil….det er både jeg og DB. Men det er det DB ønsker.

Jeg vil kæmpe imod, om det så vil koste mig mit gode solvente navn.

Ja, jeg tog lånet, jeg vidste det var en variabel rente. Men hvad jeg ikke vidste var, at den variable rentes rentespænd ville kunne ændre sig? Kald mig dum, ja…det kan jeg godt give jer ret i.
Banken lånte mig pengene, banken kender min økonomi, så når de vælger at sætte renten op, op, op, op, op og atter op, så må de også vide, at de bevæger sig ud i et risikabelt udlån!!!