#184738
Anonym

Jeg kender ikke til en banks forretningsgange, politiker og planer.

Merindtjening skal ihvertfald foregå på rimelige vilkår, – om du har røven fuld af penge eller blot er en almindelig lønmodtager og det er her filmen knækker for DB.
Der er mange derude, som nu kun betaler renter, og som må se sig nødsaget til at stoppe afdragene. Er det en bedre måde at konsolidere bankerne? Næppe.

Du taler præcis som andre, som har deres på det tørre. Vildt ærgeligt, at du ikke kan se udover din egen økonomi og se på de vilkår DB byder andre kunder, som har været knap så heldige i deres huskøb, knap så heldige i deres valg af partner osv.

De kunder, som har brændt sig, det er dem som betaler gildet, for de kunder, som har de bedste vilkår. Det er sgu da ikke rimeligt, at jeg som kunde, fordi jeg intet ejer, skal betale mere for mit lån! Det er urimeligt, da jeg har været kunde i den bank siden jeg var 18 år (i 23 år), altid været en god betaler,- om jeg har ejet eller ikke ejet.
Men nu skal jeg betale gildet, for alle dem som tjente fedt inden finanskrisen og som i dag bliver leflet for af DB.

Nu er det sådan med nogle mennesker (DESVÆRRE), at deres holdninger dannes udelukkende ud fra hvordan de selv har det og de har tilsyneladende meget svært ved at se urimeligheder, når bare det ikke rammer dem selv.

Du vil en stærk banksektor, som træder på dem der ligger ned, for at opnå tillid fra udlandet og en sektor som lefler for dem som har fået allermest ud af boblen inden finanskrisen indtrådte. Du vil konsolidere banken ved at dem som har mindst skal betale gildet, så du kan opnå bedre betingelser end andre.

Jeg vil en stærk banksektor, som sætter pris på deres private kunder, og som individuelt forhandler med disse, i et forsøg på at opnå det bedste resultat både for bank og kunde. På den måde får man flere kunder, og dermed opnår man også en større tillid fra udlandet.
Man får færre tab på privatkunder.

Men lad os se dig her i debatten, hvis du en dag er så uheldig, at få 6 renteforhøjelser på 15 måneder.