#184728
Palle Andersen (4)

Pludselig handler det meget om hvem der er skyld i privatkunders gæld.

Hvis man vælger at låne penge er man uanset årsag selv “skyld" i denne gæld. Den der har sat sin underskrift på lånet er “skyld" i gælden på de vilkår man har skrevet under på.

Det kan der naturligvis ikke være nogen tvivl eller diskussion om. Vi lever jo desværre ikke i en verden hvor gæld forsvinder når den bliver irriterende.

Men et eller andet sted er der lidt “Prins John" (omvendt Robin Hood) over rentebetalingerne og satser hos bankerne. For jo mere man kan betale af på sit lån jo lavere rente får man. Med andre ord er det de med lav indtægt der skal betale de høje renter, da de ikke kan afdrage så stort som de med en høj indtægt. Altså betaler de “fattige" for de gode renter til de “rige."

Det er ikke grebet ud af den blå luft. Det er det jeg har fået at vide af mine “rådgiver" i Danske Bank. Og det er ikke kun i Danske Bank det er sådan. Så lad nu vær med at se det som et angreb på Danske Bank. Læs hvad jeg skriver og ikke hvad du tror jeg skriver.

“Rig" som “fattig" er selv skyld i de lån og den gæld de sidder med, men det er da et eller andet sted ikke iorden at der skal være forskelsbehandling på nøjagtig de samme lån. Et eller andet sted er man jo en bedre kunde hvis am nhar sit lån i længere tid da banken på den måde tjener flere penge. Så det er lidt underligt at de beløner de “rige" med et kortere lån og på den måde “snyder" sig selv for en indtægt. Men der er jo selvfølgelig flere “fattige" end “rige" i verdenssamfundet. Og det har altid været dyrt at være “fattig."

§ 282. Den danske straffelov siger følgende:

“For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængigshedforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, de står i væsentlig misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for."

— Man kan jo så spørger sig selv, om bankerne krydser grænsen til denne paragraf? For er det ikke lige præcis det ovenstående de i en eller anden afskygning lever af?

Hvis du låner 100.000 har du betalt et pænt større beløb tilbage når lånet er udbetalt. Er det ikke lig med: “…betinge en ydelse, der står i væsentlig misforhold til modydelsen….?"

Sagt i spøg naturligvis.