#184472
Anonym

Nu stopper du, banksælger!

Jeg siger ikke, at folk ikke kan skifte bank, jeg siger at det ud fra en cost benefit betragtning er for dyrt for kunden at skifte bank, grundet den indlånsning der kan ligge betalte oprettelsesgebyrer, tinglysningsafgifter mv.

Tror du virkelig, at staten frasiger sig tinglysningsgebyrer på realkreditlån, boliglån og stempel på forsikringsaftaler?

Tror du virkelig at de kurstab, der forhindrer låneomlægninger/førindfrielser af alle F2, F3 og F5 lån bare forsvinder op i den blå luft eller betales af det modtagende finansielle supermarked?

Og svæver du virkelig i den vildfarelse, at modtagerbanken for almindelige kunder vil acceptere at betale 500 kr. pr fondskode for den, der ønsker at flytte 10 værdipapirer fra depotet?

Og endlig, når bankerne jo i øjeblikket skal nedgeare deres balancer grundet de nye CRD 4 regler, så er det jo nok næppe sandsynligt, at bankerne ligefrem står i kø efter at betale større summer for at øge indlånsunderskuddet i kraft af kundeovertagelserne. Forestillingen er i bedste fald naiv, banksælger.

Så alt i alt er det fortegnede og – lad os sige det lige ud: løgnagtige banksælgerbillede, du prøver at tegne af virkeligheden absurd. Det svarer til at bankøkonomernes og ejendomsmæglernes evindelige skræppen op om at vendingen på boligmarkedet var lige om hjørnet siden 2006. Det er jo løgn fra ende til anden.

Og det minder mig om situationen hvor Nykredit/Nybolig, tror jeg det var, for et par år siden kom for skade at tykke kommentaren om at påskefremvisningerne var gået bedre end nogen sinde før allerede inden påsken var gået igang. Misinformationen var ganske illustrativ for bankernes og ejendomsmæglernes kommunikation.