…og det er dét, som undrer mig allermest. Nemlig måden pengeinstitutterne agerer overfor kunder, som er fanget i et gældsscenarie. Det virker ufattelig kortsigtet og det er måske netop det kortsigtede, som har pengeinstitutternes højeste prioritet. Behovet for at generere kapital nu og her er måske så alarmerende stort, at man overser det langsigtede perspektiv.

Synd, for gennem en langsigtet strategi overfor sine privatkunder kunne man måske sikre sig bedre, idet kunder som i disse år OGSÅ er ramt af konjunkturerne, kunne tænkes at blive hængende gennem en længere årrække eller livet ud når disses finansielle situation er bedret.

Den tillid og de fremtidige forretninger smider man rent ud sagt over bord, for så snart de berørte kunder får (eller finder) en chance herfor, vil de flygte og aldrig vende tilbage. Hertil skal lægges, at flygtede kunder har det med at fortælle venner og bekendte, hvorledes man er blevet behandlet.
Med de udlånssatser der præsteres i øjeblikket må man formode, at man vil miste forretninger i et betydeligt omfang i de kommende år til gavn for andre pengeinstitutter.

For vort vedkommende flygtede vi fra Den Danske Bank i 1999 og har ikke fortrudt et eneste sekund.