#184250
Anonym

Til General Prier
Noget tyder på, at et indlæg kommer ind på den forkerte plads, hvis indlægget er for tæt på et andet indlæg. Det er lidt forvirrende, for det bliver så goddag mand, økseskaft. Du siger:"Synes du virkelig bankvirksomhederne skal have lov til at indgå en type aftaler, hvor man aftaler en pris den ene dag, for så den næste dag helt uden rimelige rimelig begrundelse ændre priserne – i en situation hvor der er “kundelogin på leverandøren" i form af høje skifteomkostninger?" Nej, jeg synes ikke det skulle være muligt, men må konstatere, at det er det – hvis man ikke garderer sig i den konkrete aftale med banken. Hvis man skal lovregulere støder man i en række problemer, bl.a. at reglerne skal gælde for alle finansvirksomheder (ja, nok alle lån?), og ikke mindst vil det påvirke konkurrenceforholdene for de samme virksomheder set i forhold til udenlandske finansvirksomheder. Og så har vi for alvor problemerne. Det er derfor ikke tilfældigt, at man forsøger at regulere på EU-niveau. Vi er ved at komme lidt for vidt omkring, så jeg stopper debatten her for min del .