#184130
Anonym

Nu er svært at holde en sober tone, når man tilsyneladende diskuterer med en person, der har fatteevne som en 10-årig. Jeg har i detaljer i utallige indlæg redegjort for hvori Danske Banks strategiske suboptimering på lang sigt består.

De kunder, som Danske Bank hæver renterne voldsomt for begrænser sig lagt fra bare til skilsmissepar med tabsgivende boligsalg.

Derimod er sagen, at Danske Bank hæver renterne til ågerniveuaer for ganske almindelige kunder med gode faste lønindkomster, som har boligbelåning mellem 80-110% af ejendomsværdien (altså solvente kunder eller kunder som er begrænset teknisk insolvente på grund af boligprisfald).

For mit eget vedkommende finder jeg, anser jeg det for at være et uacceptabelt løftebrud, at vi på tidspunktet for låneoptagelse aftaler en fin lånerente hos Danske Bank på niveauet diskontoen + 4,5%, hvorefter marginalen efter et utal af varslede rentestigninger stiger til 8,25%.

Det er immervæk en marginalstigning på 3,75% på blot 2 år, på trods af at vi i samme periode har reduceret Danske Banks udlånsrisiko med ekstraordinære afdrag på boliglånet på samlet 250.000 kr. således vi fortsat er solvente trods prisfaldene.

Bankklakører som dig prøver al tid at manipulere indlæggene over til at “man da har forståelse for at pressede folk med dårlig økonomi bliver sure når Danske Åger Bank hæver renten". Men det er slet ikke det, det handler om. Ågerrenterne rammer langt fra kun folk med dårlig økonomi. De rammer i lige så høj grad folk, som mig, med god økonomi.

Når kunder har for høj gæld er bankernes argument at der skal betales ekstra i renter på grund af den risiko banken løber på kunden. Når folk som jeg så knalder 250.000 af på boliglånet, så skifter argumentet nu til at vi skal betale en højere rente, fordi engagementet er ved at blive for lille.

Sagen er, at vi igen og igen ser, at Danske Bank lover guld og grønne skove, når kunden bliver lokket ind i butikken. Men den lave startrente ophører lynhurtigt, når banken går i gang med de påståede nødvendige rentestigninger som følge af ditten og datten. Stigende tab, fundingomkostninger, dårlige konjunkturer, tidevandsbølger, solformørkelser og gud ved hvad…

Danske Bank = Garanti for løftebrud,

så enkelt kan det siges!