#183290
Anonym

Danske Bank gør det igen igen…

Ikke alene hævede man renten 1% for et par måneder siden, mens stort set alle banker kun fulgte efter med 0,5%.

Den 15. august går det løs i ågerbanken igen. Denne gang hæver man renten med 0,5%.

Er de virkelig så talblinde i Danske Bank at de har misforstået retningen af Nationalbankens renteændring. Nationalbanken har netop sænket diskontoen med 0,5! Hvordan kan Danske Bank så hæve renten med 0,5%?

Det giver en marginaludvidelse på 1% oveni den procent man tog for mindre end 2 måneder siden!

Jeg priser mig lykkelig for at vi har fået boliglånet ud af verden (netto) således at vi ikke længere er sårbare overfor Danske Banks åger-rente-politik.

Men på realkreditsiden bliver vi ramt. På trods af Realkredit Danmark hævde bidragene i juli 2012 og nu varsler man allerede at bidragene stiger igen til oktober.

Det er ikke småpenge vi taler om:

Dels er bidragene steget 0,2% på eksisterende flexlån (endnu mere på nyudstedelser). Men endnu værre er det, at Danske Bank på et halvt år er gået fra slet ikke at have kursskæring til at have 0,2% i kursskræring på flexlån. Det betyder med andre ord at de stakler der har et F1 lån skal betale 4.000 kr. årligt i skjult refinansieringsgebyr.

Så gebyrgribben er i sandhed landet igen i Danske Bank. 24-7 koncepteret (som ellers er okay) er intet værd når kunder bliver flået på alle de andre områder.

Min konklusion er, at med enorme marginaler Danske Bank efterhånden kræver, så skal de nærmest være idioter, hvis de ikke skal kunne få forretningen til at hænge sammen. Og det må de jo åbenbart også være- For trods massive prisstigninger, så leverer banken kun et yderst sølle resultat pr aktie.