#183118
Anonym

Hej og tak for svarene…

Jeg havde ikke forestillet mig at finde gratis vejledning nogle steder, så det er helt fint hvis vi skal betale for det.

Jeg tror dog i misforstår lidt hvad det er jeg mangler.

Jeg står og skal låne penge til hus og et anseeligt beløb (omkring 1 million) ved siden af til renovering af huset da det er et håndværkertilbud med stort H!!. For at få en ansvarlig økonomisk løsning på dette, vil jeg gerne være sikker på at mit hus bliver det værd som jeg smider i det (ellerså tæt på som muligt), så jeg kan sikre mig at jeg kan få de 80% af lånet som realkreditlån og ikke som et “dyrt" boliglån i banken til 7-9%.

Som jeg forstår det, så kan 80% af det huset bliver vurderet til, laves til realkreditlån, som jo klart den den mest fornuftige finansiering.

Jeg har en byggetekniker og entreprenør til det byggefaglige…

Det jeg sådan set efterspørger her er om der er mulighed for at snakke med en vurderingsmand, således at vi sikrer os at det hus vi køber får lavet nogle forbedringer der rent faktisk også give en reel værdistigning, så vi kan prioritere ud fra dette. Dette er ment i fht. at vi ikke kan lave alt det vi gerne vil, og at vi så vil sørge for at få lavet de forbedringer der giver os de bedste muligheder for lån, inden for de ønsker vi har til huset.

På nogle områder betyder det ikke så meget om vi gør det på den ene eller anden måde da resultatet for os bliver det samme. det gælder f.eks. om det er gasbeton eller mursten vi bruger til at mure tilbygningen op, da vi jo vil fuldspartle hele facaden efterfølgende så man ikke kan se hvad der er under facaden. Men det har måske en økonomisk betydning for vurderingen af huset, i en vurderingsmands øjne… med vurderingsmand mener jeg ham der kommer ud fra realkreditfirmaet og vurderer hvad huset er værd, så vi kan lave en stor del af boliglånet på 1 million, om til et realkreditlån.

Så vi prøver ikke at tjene penge på huset eller at finde gratis hjælp her eller andre steder…! Vi prøver at finde et svar på hvem man kan snakke med før vi tager nogle store beslutninger om ombygning/renovering af det hus vi vil købe, således at vi får en ansvarlig finansiering og ikke pludselig står med et kæmpe dyrt boliglån i banken, fordi huset ikke bliver vurderet til det beløb højere, som vi har brugt på det.

Er det stadig en byggesagkyndig eller en arkitekt jeg skal bruge?? Og hvad ved de om vurdering og finansiering?