#182410
Anonym

Hallihallo:
Jeg har ikke prøvet de nævnte programmer… det vil jeg helt sikkert gøre, tak.
I øvrigt ligger huset højt og lidt op ad bakke og der er ikke kælder. Kender nogle stykker der bor lige i området og de har ikke oplevet oversvømmelser nogensinde. Men det har vi faktisk også været obs på når vi har kigget. Men eller tak for tippet. Det ville være surt at købe hus der lå i en ½ meter vand hver gang det styrtregner. Husforsikring ligger i 5000 kr. årligt for det hus vi har kigget på.

thsv:
Jo, det ville helt sikkert være lækkert hvis jeg lige faldt over drømmehuset i den rette størrelse, stil og beliggenhed og jeg er klar over at det er hårdt for forholdet, men jeg er nu ret sikker på at det nok skal holde til det hvis det ender med lige det her hus.

Det skal dog siges at “det eneste” der mangler er nyt køkken og bryggers, nyt fyr, nyt HFI relæ, nyt tag samt tilbygning på 30 kvm. Senere hen tænker vi også nye vinduer og døre. Der er trukket ny el, lavet ny kloak, ligesom der er varme i alle gulvene og der er nyt badeværelse. Vægge, lofter og gulve er også helt i orden og alle rum i huset er indflytningsklare. Så tænker det er realistisk med under ½ år, da de forskellige ting jo kan foregå samtidig? Køkken og bryggers er revet ned og gjort klart, da det jo er et halvt færdigt renoveringsprojekt. Det er en del ting, men vi har som sagt nogle gode forbindelser i nærmeste familie i form af VVS, tømrer, køkkenmontør, smed, elektriker, maler og gulvlægger… Tilbygning og tag kommer min onkels entreprenørfirma til at stå for.

Virker det urealistisk?? Er klar over at tidsplanen altid skrider, men tænker at det måske er realistisk, når vi har folk der kan arbejde på fuld tid på huset.

Det er heller ikke sikkert det bliver det her hus. Nu kigger vi og det har været rigtig rart med et par råd herfra, i fht. hvad vores maks pris er. Hvis vi kan få presset sælger ned på 1.400.000 og kan klare renovering for 600.000 så burde vi have et rigtig pænt rådighedsbeløb efterfølgende, så vi kan spare sammen til dårligere tider og sikre os selv. Det er jo i bund og grund det vigtigste for mig.