#113436
Anonym

Sparinvest Value har i 2006 administrationsomkostninger på 1,75% af formuen – et tal der ligger i den høje ende blandt investeringsforeiniger og har været stedse stigende i de 5 år de umiddelbart rapporterer. Hvis Northern Rock havde samme omkostninger, og kunne skære dem ned til 0,25%, så kunne de tilbyde 6½% i stedet for 5%. Det er en urimelig sammenligning, men jeg gør den kun for at illustrere at omkostninger er væsentlige og ikke spor svære at forholde sig til. ALT ANDET LIGE er det bedre at få en procent mere i afkast, og det bør ikke ignoreres bare fordi afkastet af andre grunde svinger med mere end en procent.

En stor del af disse 1,75% (det er hemmeligt hvor meget) betales til formidlere som banker udover den kurtage de får for hvilken som helst handel. Mit bud er at denne den er væsentligt over 1%. Det er temmelig overflødigt.

Formuen i Sparinvest Value er placeret i 101 forskellige poster, udvalgt efter den ‘filosofi’ der hedder value-aktier. Af andre filosofier findes fx ‘growth’ og ‘hold’ (fx: index) samt ‘fita’ (finger in the air). Det kan diskuteres (og det bliver det) hvilken metode der er bedst og i hvilket omfang man skal/bør sprede investeringerne. Hvis man tror på den filosofi der ligger bag Sparinvest Value er det trist at billedet skal mudres af en ekstraomkostning på antagelig mere end 1% som forening og bank oven i købet gør hvad de kan for at skjule.