#113364
Anonym

Hej Michael!

Nu er jeg nødt til at komme på banen i denne tråd, simpelthen fordi der er så meget usagt.

Jeg har været kunde hos Skandiabanken og det var jeg meget tilfreds med gennem to-tre år.
Jeg er god til selv at holde øje med mine kontobevægelser og synes derfor ikke en mustensbank skulle have penge af mig for noget jeg selv styrer, derfor gebyrfrit og dejligt nemt, og er det det man vil/kan, ja så er det nok den bedste bank man kan få. + en nem site der bare fungerer.
Når man så kommer fra Nordea, så er alt jo luksus, så det var jo fint.
Indtil jeg skulle låne penge og endda ikke særlig mange penge.

Historien er:
Skylder under 30.000 i studiegæld og ingen andre lån overhovedet. Ville købe en kolonihave og skulle have en kredit på 100.000. (Så jeg hurtigere kunne betale tilbage.)
Vi er ikke rige, men tjener da tilsammen 0mkring 550.000 kr årligt. Vi havde et barn på det tidspunkt, og betalte leje 8500 kr med alt incl månedligt. Vi havde en betalt bil
Vi kunne ikke ikke få et lån, eller en kredit på 100.000 kr.
Det gjorde de bare ikke, så her var vi simpelthen nødt til at skifte bank, for at få et lille lån.

Summa summarum
Har du penge kan du få, har du ingen så må du gå. Det er fint med alle de pæne placeringer de får på diverse lister, bl.a. på MyBanker og de er også fortjent når vi snakker om at man har + på kontoen, men de ER meget svære at snakke med når man har et lille minus, eller har lyst til at få et lille minus.

En lille krølle er, at hvis man hæver penge i udlandet, så behøver man ikke at tænke på de 30 kr. i gebyr. Det er fedt. MEN prøv at sammenligne deres kurs med andres, så finder man ud af, at det sparet gebyr er tabt på kursen. Så det er en lille fælde(men vist også den eneste jeg kender til da jeg ikke handler værdipapirere og intet ved om deres service på denne del)man skal være opmærksom på.

Jeg vil gerne komme med en lille bemærkning ovenpå dette. De personer der bruger MyBanker og derved disse fora, er for det meste veletableret, eller/og velorganiseret mennesker, elller folk der har taget ved lære og er ved at blive det.
Det betyder at det er folk der kan overskue deres liv i generelthed og derved også deres økonomi. Derfor bærer de råd man får også til tider præg af en forherligelse af ting der ikke koster noget, for det kan disse personer selv overskue. Men mange i dette land, har brug for en støtte i hverdagen og især unge, og for dem kan Skandiabanken blive en ubehagelig oplevelse, som vi kan læse i denne tråd i et par af indlæggene.
Så Michael, er du blandt de velorganiseret personer, vil jeg med glæde anbefale Skandiabanken, bare man ved hvad de skal bruges til, men er du ikke veletableret,(velfunderet) så se på hvad det er du skal foretage dig af “investeringer" i fremtiden, for selv om der var en der fik huslånet igennem, så er det fordi han havde friværdi(vil jeg tro), for så er man likvid og så er der ingen problemer.

Så vil jeg i den anledning gerne slå et slag for den bank der tog mig ind i stedet.
Det er noget så usexet som Sparekassen Sjælland (Frederikssundsafdelingen). Jeg havde før skiftet fulgt med i denne banks gebyrer som er lige så mange og uoverskuelige som f.eks. BG DB og Nordea. Men selv om jeg er nødt til at betale disse penge (der stadig ærgrer mig) så får jeg en service jeg på ingen måde kan klage over.
Jeg har Souchefen som rådgiver, han giver sig tid i telefonen nogen gange op til ½ time. Jeg har fået lånet til huset igennem,(som vi har købt efter kolonihaven som så er solgt) selvom mine tal ikke er så rådighedsbeløbet er så højt som ønsket.
Når jeg skal skrive under på noget, sikrer de sig, at jeg er klar over hvad jeg skriver under på før jeg gør det. (Lyder banalt, men det er der mange rådgivere der ikke gør, da de får kurtage mm for hver underskrift.) Jeg ved ikke om det er banken som helhed der er sådan, men den afdelingen har jeg kun ros over for da de kører en højt etisk linie.
Og til sidst, da jeg ville skifte kreditforening, ville realkredit DK ikke tage mig, hvis jeg ville låne op ved renteskift pga rådighedsbeløbet, og da jeg så snakkede med min bankrådgiver om det, sagde han, at det skulle vi nok se på, for han viste at det er mens man er med små børn det kan være svært at få enderne til at holde sammen, så bare vi følger vores nuværende linie (vi er velorganiseret men ikke veletableret ;o)), så kan vi nok få lånet igennem. Fed service.
Og nej, jeg har ikke aktier i banken, men dette er en historie fra sidste uge, så den er stadig som en positiv erindring, som jeg giver videre til dem, der tænker på at skifte bank, eller vil høre om forskellen på en mustensbank og en internetbank