#181474
Anonym

Se – det er jo da en påstand, men det er ikke korrekt.

Lad os sige at A og B, der er gift, ikke har særeje og B har et særbarn – de er insolvente, men har hver især en livsforsikring begunstiget til “nærmeste pårørende”
Nu sker der det uheldige at familien kører galt i nat, B bliver slået ihjel med det samme, A er hårdt såret og barnet får slet ikke mèn. På søndag dør A så desværre af sine kvæstelser.

Dette sker:
1. B er død – livsforsikringen udbetales til A
2. A er død – livsforsikringen udbetales til nærmeste pårørende der ikke er barnet.
3. A er død arven (livsforsikringen fra B) udbetales til nærmeste pårørende der ikke er barnet

Mener du virkeligt dette er det bedst mulige senarie ? – eller ville det muligvis ALLIGEVEL, og på trods af dine principper og påstande have været bedre med et testamente der gav barnet nogle rettigheder.