Hvis den ene ægtefælle har en stor gæld, mens den anden er gældfri. Så vil det være sådan at i tilfælde af skilsmisse eller hvis den gældsplagede ægtefælle dør først, så vil den gældfri part skulle aflevere halvdelen af værdien af sine aktiver, hvis der altså ikke er oprettet særeje.

At dele fællesformuen eller at opløse formuefællesskabet er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man skal dele alle aktiver og passiver lige. I Danmark betyder formuefællesskab ikke, at man i lige grad ejer eller hæfter for alle aktiver og passiver. Man opererer med en formueordning, hvor hver af parterne ejer nogle ting og evt. hæfter for nogen gæld. Det en ægtefælle ejer og hæfter for, kalder man ægtefællens bodel. En bodeling er herefter, at man skal opgøre hver af ægtefællernes bodel. Derefter skal hver af ægtefællerne til den anden aflevere halvdelen af sin bodel, hvis den er positiv, men ikke hvis den er negativ. Således er der ikke tale om en ligedeling af formue og gæld. Man skal være opmærksom på, at skatte- og momsgæld, der er opstået mens ægteskabet bestod, kan kræves betalt af den anden ægtefælle, hvis skyldneren ikke kan betale den.

Dette vil jeg belyse med nogle enkle eksempler. Manden står alene på skødet til et hus med en handelsværdi på kr. 1.800.000. Der er gæld i huset til en kontantværdi på kr. 1.100.000, som kun manden hæfter for. Manden har videre indbo for kr. 40.000, samt resten af en studiegæld på kr. 140.000. Manden har således aktiver (formueandele) for kr. 1.840.000 og passiver (gæld) for kr. 1.240.000. Mandens nettobodel er herefter kr. 1.840.000 – kr. 1.240.000 = kr. 600.000. Heraf skal manden aflevere værdien af halvdelen eller kr. 300.000 til hustruen. Hustruen har en gældfri bil til en handelsværdi på kr. 70.000, indbo for kr. 30.000 og en skattegæld på kr. 20.000. Hustruens nettobodel er herefter kr. 70.000 + kr. 30.000 – kr. 20.000 = kr. 80.000. Hustruen skal aflevere værdien af kr. 40.000 til manden. Hver part træder således ud af ægteskabet med en nettoformue på kr. 340.000.