Jeg er enig i, at vi skal passe på med at lovgive os ud af alt, og at lovgive imod dumhed er vist mere eller mindre umuligt, men…

Hvorfor skal långivere være ansvarsfrie og kun låntagere stå til ansvar for deres handlinger, d.v.s. lige meget hvor dårligt et papir låntager er, hvor yderligt långivers pant står og hvor aggressivt långiver har været m.h.t. at formidle sit lån, så hæfter låntager altid!

Sådan behøves det vel ikke nødvendigvis at være?

Hvad nu, hvis man lovgivningsmæssigt pålagde långivere et større ansvar for hvem og hvad man lånte penge ud til, og dermed et større ansvar for den førte udlånspolitik og valgte risikoprofil?

Det kunne gøres ved f.eks. at ændre reglerne om, hvor hurtigt og let gæld kunne slettes, kvit og frit, og ved f.eks. at ændre skattelovgivningen m.h.t. långivers fradragsmuligheder for tab på udlån.

I dag virker det som om, at det gælder for långiver om, at få en misligholdt gæld til at vokse mest muligt hurtigst muligt, m.h.p. at forøge den skattemæssige fradragsværdi mest muligt.

Ud fra en samfundsmæssig betragtning, må det vel også være i fælles interesse, at færrest mulige mennesker kommer så langt ud økonomisk, at de ikke har nogen (økonomisk) interesse i at deltage i (læs: arbejde for) forøgelsen af samfundsindkomsten, og dermed samfundets velfærdspotentiale.

Personligt har jeg hørt historier om mennesker der er ligeglade med at arbejde sort, og blive opdaget, for ethvert tillæg af evt. skattebøder, er ren fiktion, når man i forvejen har en enorm gæld, man ikke kan betale.

Desuden er det jo synligt for alle i dag, at der, i øjeblikket, bliver ført en meget aggressiv udlånspolitik, både i diverse blade, dagspressen, på internettet, for ikke at tale om tilbudsbreve fra ens bankforbindelser; stakkels de mennesker der kommer i uføre p.g.a. dette.

Det korte af det lange er, hvorfor skal långivere være ansvarsfri, og især når de fører den meget aggressive udlånspolitik, som bliver ført i øjeblikket?