Tinglysning er et af de mest tekniske områder indenfor dagligdagens jura. Derfor er denne gennemgang ment som en kort indføring i nogle af de områder hvor tinglysning har størst betydning. Overvejer man at tinglyse forskellige rettigheder eller har man i det hele taget spørgsmål omkring tinglysning, kan det kun anbefales at søge advokatbistand. Er ikke andet opgivet er de angivne bestemmelser fra Tinglysningsloven. 1. Generelt og terminologi 2. Hvor og hvordan foretages tinglysningen? 3. Skøde 4. God tro 5. Eksstinktion og vindikation 6. Fast ejendom 7. Utinglyste rettigheder 8. Begrænsede rettigheder 9. Hvornår indtræder retsvirkningen af tinglysningen? 1. Generelt og terminologi Tinglysningens hovedfunktion er at sikre rettigheder over specielt fast ejendom overfor trejdemand, som erhverver ret til samme formuegode. Eksempel:A køber et hus af B. Men B er i store økonomiske vanskeligheder, så han sælger samme hus til C. Her er sikringsakten ved et sådant salg tinglysning, da der sker overdragelse af fast ejendom. Med sikringsakt menes den måde hvorpå en aftaleerhverver sikrer sine rettigheder overfor andre aftaleerhververe. Som udgangspunkt gælder først til mølle-princippet. Den der får først tinglyst sine rettigheder får normalt ret til det pågældende formuegode uanset hvornår rettigheden er erhvervet. 2. Hvor og hvordan foretages tinglysning? Efter §7 skal tinglysningen ske hos en byretsdommer. På dommerkontorerne er der som regel indrettet et tinglysningskontor hvor tinglysningen foregår. Tinglysningsdommeren – byretsdommeren – fører to bøger. Dels en dagbog og dels en tingbog. Groft sagt er forskellen, at dagbogen indeholder betegnelser over hvem der har indleveret hvad til tinglysning hvornår og tinglysningsbogen er den bog, hvor der bliver indført de gennemførte tinglysninger. 3. Skøde Efter §6 er et skøde fastsat som:”… ethvert dokument, der overdrager ejendomsretten til en bestemt fast ejendom eller en del af en sådan …”. 4. God tro Tinglysningsloven er en af de få love hvor man fastsætter hvad der skal forstås ved god tro og hvornår den skal foreligge. §5 er hjemlen hertil: Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt da aftalen anmeldes til tinglysning samt ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid. 5. Eksstinktion og vindikation Begreberne eksstinktion og vindikation er centrale begreber indenfor tinglysningen. Skal begreberne forklares kort kan det gøres på følgende måde. Eksstinktion er ”udslukkelse” af en ret. Eksempel:A køber et hus af B, men B sælger to dage senere samme hus til C. A får ikke tinglyst købet, da han er på ferie, men det gør C, der er uvidende om A´s køb. C ”udslukker” A´s ret ved at få tinglyst huskøbet først, jfr. §1. Vindikation er det modsatte af eksstinktion og kan forklares som ”generhvervelse” af rettigheder. Hvis C i det ovenstående eksempel er i ond tro da han tinglyser sit køb, kan A generhverve sin ret til B´s hus ved at tinglyse købet, jfr. §1. 6. Fast ejendom Rettigheder over en fast ejendom skal tinglyses for at man som aftaleerhverver kan sikre sig imod andres rettigheder på den pågældende ejendom. Bestemmelsens ordlyd: Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. 7. Utinglyste rettigheder Utinglyste rettigheder over fast ejendom kan fortrænges ved tinglysning. To forudsætninger skal dog være opfyldt før sådanne rettigheder kan tinglyses – dels skal den nye rettighed selv tinglyses og dels skal der foreligge god tro hos den som tinglyser. §1, stk. 2´s ordlyd er: Den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en utinglyst ret, skal selv være tinglyst og erhververen ifølge aftalen være i god tro. 8. Begrænsede rettigheder Også begrænsede rettigheder skal tinglyses. Med begrænsede rettigheder menes fx retten til at grave grus på en ejendom. Tinglysningspligten følger af §1. 9. Hvornår indtræder retsvirkningen af tinglysningen? §25 fastslår hvornår et dokument anses for tinglyst: Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i tingbogen. Tinglysningens retsvirkninger regnes, hvor ikke andet er bestemt i denne lov, fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag ligestilles. Det er værd at bemærke sig, at hvis to dokumenter indleveres til tinglysning samme dag bliver de ligestillet. Det er altså ikke det tidsmæssige indleveringstidspunkt som er afgørende, men der i mod dagen.