#178364
Anonym

Der skal ikke oprettes nye konti. Det gamle dankort og de gamle konti kører videre under Finansiel Stabilitet (FS).

Det der helt konkret sker er at alle virksomhedens aktiver (herunder udlånet til private kunder og erhvervslivet) flytter med over i et nyt Datterselskab under FS, mens store dele af virksomhedens passiver ligeledes flyttes med.

Det der i en overdragelsessituation ikke kommer med over er aktionærernes krav mod banken, hybridkapital og seniorgælden. Simple indskud under 750.000 kommer med over og er garanterede af Indskydergarantifonden. Simple indskud over 750.000 bliver efterladt i den krakkede bank og modtager dividende fra konkursboet på linje med andre simple kreditorer.