#112952
Anonym

Nultopskat >> Du har nok forstået det som om kfj_jagr mener at ud fra almindelige medmenneskelige hensyn, så burde man hjælpe folk der uforskyldt er kommet i en vanskelig situation.

Jeg kan også forstå kfj_jagr’s indlæg som: “Mon der ikke skulle være et forretningsmæssigt grundlag for at udlåne til folk med misligholdt gæld". Her er det egentlig ligegyldigt om det er uforskyldt eller ej. Det der tæller er vilje og evne til at afvikle. Desuden er den slags folk ofte villige til at betale en højere rente, hvilket jo bidrager positivt til at gøre det forretningsmæssigt interessant. Som jeg forstår mange af indlæggene her, så betyder RKI at ingen banker gider overhovedet overveje situationen. Det kræver naturligvis en nøje vurdering, men der er da givetvis en del der pt betaler 30% i rente og inkassoomkostninger som ville være glade for at indgå aftale om et 20% lån til afvikling af 30%-lånet. Hvis de så overholder aftalen (og det gør nogen vel), så er det en god forretning for banken.