#177280
Anonym

Hej Martin

Jeg er ikke helt sikker på, om du er her for at skabe debat eller for at promovere din hjemmeside, eftersom du altid henviser til den!? Men her er min mening alligevel.

Jeg er overbevist om, at flekslån og afdragsfrihed har været medvirkende til prisstigninger og boligboblen. Omvendt kan jeg godt forstå, at regeringen ikke vil lukke ned for muligheden på nuværende tidspunkt. Lige så mange, som måske er kommet i urede pga. lånene, er sikkert blevet redet af dem ved arbejdsløshed og lignende. Det ville blot få boligpriserne til at dale yderligere, hvis lånene afskaffes nu. Og jeg tror, at boligboblen var kommet alligevel, omend i et mindre omfang.

Ligesom med aktier har der aldrig været garanti for værdien af ens hus – man har bare anset det for værende en god og sikker investering. Men det er jo ikke første gang, vi har haft en boligboble. De stakkels boligejere, som professoren taler om, førstegangskøberne og pensionisterne, må enten have hørt om fattigfirserne fra forældre/skole eller gennemlevet perioden.

Både boligejerne og bankerne har været for grådige og ville ikke gå glip af opsvinget. Og dem af dem, som har været ufornuftige, er også blevet ramt af det helt automatisk.