#176514
Anonym

Hej Kubus

1) Næsten alle banker samarbejder med et realkreditinstitut. Som regel tager en fra banken ud og vurderer boligen eller får en ejendomsmægler/realkreditinstituttet til det for at sikre sig at husets værdi og tilstand er okay. Derudover vil realkreditinstitutterne som regel gerne have en kopi af skatteårsopgørelser, lønsedler og et forenkelt budget, som banken sørger for at sende videre.
Førstnævnte har længe været praksis. Sidstnævnte er blevet skærpet i forbindelse med finanskrisen. Hvis i kommer med de 5% kan det godt være, at banken har en aftale om, at sidstnævnte ikke er nødvendig, men huset skal formentlig stadig vurderes af banken, så få altid tilføjet “med forbehold for min banks og evt. advokats godkendelse" i købsaftalen.

2)Jeres gearing ved huskøbet bliver ca. 2,77 (3.660tkr.* / 1.320tkr.) og det nok nogenlunde jeres maksimum. Ellers kommer det også an på jeres faste udgifter og forbrug.
Jeg ville helt klart bruge opsparingen til at indfri restgælden fra salget af jeres ene lejlighed, som nu er et forbrugslån med en højere rente.
Banken vil nok gerne have en afklaring på jeres arbejdssituation, før de giver jer endelig godkendelse. Især fordi der er strenge kreditregler for private kunder, som har en bolig i forvejen og ønsker at købe endnu én. Men selvfølgelig taler det for jeres sag, at i ikke taber penge på jeres ejerlejlighed, som udlejes.
*Gæld 3.660tkr. (Huskøb 3.400tkr.+omkostninger 100tkr.+gæld 330tkr.-udbetaling 170tkr.)