#176320
Anonym

Hej Bakkegaard

9,5% på et boliglån er ikke ligefrem billigt. I kan med garanti få det billigere i billigbankerne (internetbanker og storbanker), hvis ikke jeres hus er faldet for meget i værdi her under finanskrisen og hvis i alligevel skal omlægge jeres realkreditlån, er det måske det rette tidspunkt, at se jer om efter en anden bank.

Til gengæld skal man heller ikke være i tvivl om at pris og kvalitet som regel hænger sammen. Den anden dag læste jeg et indlæg herinde omkring Nykredit, hvor en masse utilfredse kunder skrev om dårlig service, fordi de blev henvist til hjemmesiden for at læse om lånetyper, der var lange ekspeditionstider osv. Surprise! Men hvis man vitterligt kan klare sig selv og tage beslutninger selv, kan man lige så godt vælge den billige løsning.

Så hvis du er tilfreds med din bank og rådgiver, så sig/skriv til dem, at du synes at renten er blevet for høj og afvent deres svar. Og hvis du er utilfreds, er det vel alligevel på tide at kigge efter en anden bank.

Ved at kigge på din banks rentespænd for boliglån kan du også få en god ide om, hvor meget du kan forhandle med renten (ligger som regel altid på bankens hjemmeside et sted).