#175634
Anonym

Hej Peter Holm Larsen,
Takker for dit perspektiverende input og tippet med justeringen af bidragssatsen. Sidst nævnte er taget ad notam.

Jeg kan godt følge logikken i at købe en finansiering via en 30 års obligation med afdragsfrihed og så opnå en potentiel kursgevinst engang ud i fremtiden, når renten rejser sig.

Ja det går op for en at et lån er en hel videnskab (og spekulation), hvis man skal begå sig korrekt. Også lidt spændende balance idet det skal indgå i ens private livssituation og fremtidsplaner etc.

Jo det lyder bestemt fristende at man pludselig kan stå i en situation med en mulighed for at skære 35% af sin restgæld pga. en rentestigning.

Personligt har vi valgt at gå efter at få afviklet gælden hurtigt (Det er nok ikke nødvendigvis det økonomisk mest rationelle, men nok fordret af en dybt forandkret kulturel tanke om frihed og selvstændighed).

Med det in mente springer vi nu hvor den korte og mellem korte rente er lav, på vognen med et af de længere Flexrente lån fx 8 år, hvor vi så, når refinansieringstidspunktet opstår, så formodentlig har mulighed for at betale os næsten helt ud af lånet. Er renten derimod fortsat lav ved et sådant refinansieringstidspunkt,kan vi jo vælge at forsætte et lån, hvis det er aktuelt.

Herved udelukker vi os fra en potentiel fremtidig kursgevinst, men er sikret en lav rente i hele den tid vi formoder vi har behov for.

Tjep11; også mange tak til dig for dine råd.

– Thor