#174912
Michael

Man bør holde sig væk fra boligmarkedet hvis det kun drejer sig om spekulation i hurtige gevinster i form af prisstigninger. Markedet er ekstremt følsomt lige nu og priserne kan sagtens falde yderligere. En ung mand på kun 20 år bør ikke sætte sin økonomiske fremtid på spil med den slags. Det er ikke sjovt at starte sin voksentilværelse ud med en usikret gæld på 150-200.000.

Kautioner er aldrig en god idé, da der kun er tabere i en sådan historie. Du taber, dine forældre taber og banken taber to gode kunder hvis du ikke kan honorere ydelserne. Hvis du ikke har økonomien til et boligkøb selv skal du holde dig fra det. Husk at omkostninger til køb og salg nemt beløber sig til 100-150.000 kr. i form af mæglersalær, kurstab på lån, stiftelsesomkostninger, advokat, tinglysning osv osv.

Man skal købe bolig fordi man ønsker at have et sted at bo – ikke fordi man skal satse sit soveværelse på rouletten.