Hej Michael

Vi snakker om to helt forskellige ting. Du snakker om et sæt spilleregler, der er afstukket af banken, og jeg snakker om dels hvordan tingene reelt hænger sammen, og dels om at man skal behandle hinanden anstændigt.

Nej, vi er ikke enige. Jeg tror ikke, at du kan finde nogen lovhjemmel for, at pengene skulle tilhøre banken. Måske kunne man med lidt god vilje sige, at de tilhørte Nationalbanken, men sandheden er, at de er opdigtede i de fleste tilfælde.

Lad os forestille os, at banken oplyser kunden om deres forretningsbetingelser og gebyrer, herunder den givne rente ved overtræk, for så derefter, når kunden sidst på måneden har overtrukket sin konto, at politianmelde kunden for tyveri, som du siger at den “kan". Hvad “kan" så end betyder… Alle “kan" vel politianmelde alle for hvad de vil…?. Der ville i dette tilfælde være tale om ikke alene en aldeles uanstændig opførsel, men også om blatant bondefangeri. Jeg mener, kunden er jo netop blevet blevet oplyst om prisen på et overtræk, har benyttet sig af det, betalt prisen, men skal nu trækkes med en politianmeldelse oveni?

Jeg ved ikke hvad du mener med “grove tilfælde", men lad os sige at overtrækket var på 100.000,- kr., og kunden ingen aktiver havde overhovedet. Det ville jeg opfatte som et groft overtræk. I tilfælde af en politianmeldelse tror jeg, at politiet i første omgang ville spørge banken, om de da ingen stopklodser havde i deres system? Og hvis ikke, så ville man nok ikke komme langt med en tyverianmeldelse, selvom gælden selvfølgelig ville skulle afvikles på en eller anden måde. Hvis du forlader dit hjem med ulåst dør, og en forbipasserende forsyner sig med din fladskærm og din DVD-samling, får du ikke noget fra forsikringen, da der er tale om grov uagtsomhed fra din egen side. Skulle den forbipasserende blive taget af politiet, vil en dommer nok se på sagen med milde øjne. Sådan har det været fra gammel tid i de nordiske lande, og jeg tror det forholder sig mere eller mindre på den måde i det meste af verden. Hvis man gør et eller andet tilgængeligt for folk, så må man også¨forvente, at de i en eller anden grad forsyner sig af det.

I mit tilfælde forholder det sig dog ganske anderledes. Jeg har aktiver der langt overstiger overtrækkets størrelse (ca. 40-50 gange), herunder en gældsfri ejerbolig. Derudover havde jeg altså en mundtlig aftale om afviklingen af overtrækket. Alligevel bliver jeg behandlet som en subsistensløs bums, uvist at hvilken årsag. Min bankrådgiver har måske bare set sig gal på mig, hvad ved jeg. I hvert fald havde Nordea ingen problemer med at tage mig ind som kunde, med hele molevitten, aktiver såvel som passiver.

Det er som om, at i hele denne forvirring med “finanskrise" (endnu et fantasifoster) og “bankpakker" (tyveri fra folket, om noget), så har rigtig mange indenfor bankvæsnet glemt noget meget væsentligt: Kunderne er grundlaget for bankernes eksistens, ikke omvendt. Og det er det jeg mener med uanstændig opførsel. Jeg har betalt mange penge til Arbejdernes Landsbank gennem de sidste tyve år, både via renter og gebyrer. Så er det da kun rimeligt, at jeg ud over bankens modydelser også forventer, at de behandler mig anstændigt? Lad os sige, at du går ind i en skoforretning, og køber et par nye sko til 1.000,- kr. Du betaler, ekspedienten putter dine penge i kasseapparatet, og smækker det i med ordene “Og så kan du i øvrigt godt skrubbe af med dig, din bums!". Ville du så ikke føle dig aldeles harm, også selvom ekspedienten for så vidt ikke har brudt nogen lov?

Bent 🙂