#173840
Anonym

Det skal du forhøre dig om hos dem du har tegnet forsikringen ved i sin tid. Det er jo nok igennem din pensionsopsparing gætter jeg på, så svaret er nok et nej da det (som oftest) er en ydelse du får udbetalt indtil du går på folkepension og ikke et engangsbeløb. Et godt råd, brug 6000 om måneden på at betale lånet af, lev lidt billigt et år eller to, og du får en rigtigt god økonomi efterfølgende.

Der er rigtigt mange regler med førtidspension, samliv, beløbsgrænser og den slags. Hvis du er i tvivl på nogen måder der, så snak med en sagsbehandler. Det er fuldstændigt umuligt at kende alle reglerne som almindeligt menneske, og mange er kommet i klemme når de har prøvet.

Livsforsikringer o.lign kommer heller ikke altid til udbetaling ved førtidspension da man er ‘syg’ og selvom man har fået lægernes og kommunens ord på at man ikke kommer til at arbejde igen og arbejdsevnen er nedsat til 0, så dækker forsikringer imod den slags ikke. Man er ‘syg’ og ikke ‘invalid’ feks. Der er mange gråzoner på den måde.